Dansk Norsk English  
Siingle.net

Er du nervøs for at invitere på date?

Den gode invitation

For rigtig mange mennesker er det svært at få taget det første skridt på vejen mod den første date. Hvis man tænker over det, er det jo forståeligt nok.. Man vil jo ikke afvises fordi man jo allerede er blevet lidt lun om hjertet. Det er derfor rigtig vigtigt, at man forbereder sig på den gode invitation, inden man samler modet og inviterer på date.

Det er med så meget andet her i livet, at hvis forberedelsen og planlægningen er i orden – så er vejen til succes også nemmere. Nogen ville nok tænke, at det jo bare er at tage kontakt til et andet menneske, og til dels kan det også være rigtigt, men når man har besluttet sig til at invitere en på date – kan der jo ofte være følelser, der spiller en et lille puds.

Derfor har vi her skrevet et par gode råd og overvejelser, man kan gøre sig, inden man tager initiativet til første date – hvem ved.. måske med den kommende kæreste.

Planlæg og vær konkret!
En god invitation er en planlagt invitation – at tage initiativ til en date er super godt, men det falder til jorden, hvis du ikke har planlagt, hvad der inviteres til.. Derfor handler det om at være konkret og sige: Vil du med i Biografen og se ”Kærlighed ved første hik” på fredag. Når du har planlagt jeres date på den måde – så viser du, at du har tænkt over det. Det sender et signal om, at det betyder noget for dig, og at invitationen ikke bare er for at lukke et hul i din kalender.

En anden god side ved at have planlagt daten er, at når budskabet skal fremføres for den udvalgte, så har planlægningsfasen ofte den effekt, at du ikke kludrer helt så meget i det, som du kunne have gjort, hvis du ikke havde forberedt dig. Så undgå hmm.. øhmm og arhh.. og i sidste ende et nej.. og planlæg din date.

Generthed og nervøsitet kan undgås!
Hvis du er den nervøse type eller ikke kan diske samtaleemner op på stribe, som dealeren på et kasino, så er det en rigtig god ide at vælge den aktive date. Du inviterer simpelthen din udkårne ud at spille minigolf, på sushiskole eller en anden aktivitet, hvor I er fælles om en oplevelse. På den måde undgår du en del af de pinlige pauser og situationer – de første par timer. Hvis du ved, at din date er et konkurrencemenneske og lidt af en action type – så er paintball, gokart o.lign. måske også en mulighed, men vær lige sikker, inden du inviterer.

Man kan også vælge den lidt mindre aktive date og stadig opnå effekten af at være fælles om en oplevelse. Hvis du undersøgte, hvad din date godt kunne lide af f.eks. comedy, foredrag eller forestillinger så kan det også være en måde at skabe en fælles oplevelse på, som kan holde samtalen gående de første par timer. Her er det igen virkelig vigtigt, at man undersøger, hvad vedkommende kan lide, inden man inviterer operaelskeren ind til comedy...

Nej er ikke nødvendigvis et Nej..
I vores travle verden er det vigtigt, at du er forberedt på, at vedkommende kan have andre ting i kalenderen på netop den dag, hvor du regnede med at skulle nyde vedkommendes selskab. Derfor er det vigtigt, at du har et alternativt tidspunkt klar i baghånden. Hvis din kommende date ikke kan den ene dag, så kan det alternative tidspunkt jo måske være løsningen.

Hvis planen om en date falder til jorden, fordi han eller hun mente nej.. Så skab ikke en scene – ofte kan det være fordi vedkommende lige skulle vænne sig til tanken. Måske fordi han eller hun ikke havde set invitationen komme.

God fornøjelse med invitationen

 
  Tilmeld mig nyhedsbrevet

Vi holder løbende arrangementer for singler i forskellige dele af Danmark, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på mail når der sker noget nyt i dit område.

Fulde navn: 
Indtast email: 
Køn:   
Tilmeld mig nu

Presse   Presse


Nyt armbånd skal sikre flere scoringer
Håndleddet afslører om du er single
Klik her for at læse om os i BT




Siingle ApS
Gærdesmuttevej 8
9550 Mariager
CVR 32946534
Quick-links Funktioner Menu